Er du ny? Tilmeld Har du en konto?

Når sjælen banker på...

Hvad leder jeg efter? Godt spørgsmål. Jeg er ikke sikker på, at jeg ved det. Jeg kan forsøge at sætte nogle kriterier op for træk og egenskaber, jeg tror øger sandsynligheden for, at jeg har noget til fælles med en anden. Men selv hvis de alle var opfyldt, er det ikke sikkert, at det ville føles rigtigt…

Det kunne være ting som at interessere sig for, hvad der foregår, som man ikke kan se. Hvad er det, der sker indeni mennesker, der får dem til at være dem de er, og træffe de valg de gør. Hvorfor bevæger samfundet sig den retning, det gør. Men det er også værdien af at give og modtage fysiske berøringer, når man kan lide hinanden. Det er at blive beriget af, at den anden har nogle perspektiver og erfaringer som, man fascineres af. Og det er kunne dele de ting, der betyder noget for én.

Der er også ting, som jeg klart håber på at undgå. En af de værste følelser er at ligge to mennesker i en seng og føle sig ensom sammen. Det gør jeg, hvis jeg ikke føler jeg kan/tør være mig selv eller ikke kan sige, hvordan jeg har det. Jeg vil gøre rigtig meget for ikke at opleve det igen. For at nå derhen tror jeg på, at det er vigtigt at turde give helt slip og lade den anden se helt ind i én – også med de ting som man tror, at den anden aldrig vil synes om. Hvis man kan opleve, at det går alligevel, så kan man være fri sammen. Det vil jeg gerne. Det betyder ikke så meget for mig, hvordan tingene er, når man har det godt sammen – det skal nok være fedt. Men det betyder meget, hvordan de er, når det er svært.

Jeg har oplevet nogle ting og truffet nogle valg, der gør at jeg skiller mig lidt ud fra mængden. Nogen vil synes det er super fedt, og andre at det er alt for meget. Det er vigtigt for mig, at man kan være sig selv sammen. Det er ikke det samme som at være éns, men at kunne rumme at man ikke er det.

Jeg dyrker yoga og mediterer, og den åndelige eller spirituelle dimension (eller hvad man kalder det) er en del af min virkelighed, og jeg vil rigtig gerne kunne dele den side af livet med dig. Jeg tror ikke på, at der er en mening med, at alting sker. Men jeg tror på, at man kan få noget meningsfuldt ud af dét, der sker, hvis man vil.

Det er ikke så vigtigt, hvad du laver, om du godt kan lide god kaffe eller god rødvin. Men hvis du har lyst til at gå på opdagelse i både den indre og den ydre verden, vil jeg rigtig gerne med. Jeg er ret vild med moderne dans og nycirkus, så hvis du kan lide det, vil jeg også gerne dele det med dig.

Og hvad skal alle disse ord bruges til? Giver de overhovedet et billede af hvem man er? Måske. Den bedste måde at finde ud af det er nok at gå en tur og se hvordan det virker. Som regel kan man mærke det ret hurtigt.

Jeg synes, det er god stil at svare, når folk skriver.

Sidste besøg: Kun synlig for medlemmer!

Tilmeld dig 100% gratis og kom i kontakt med singler

Tilmeld dig gratis her